Udendørs

Skolen er bygget i 1916. “I den store krigs tredie år, mens Morten Madsen var formand i sognets raad” som der står på en indmuret sten i væggen i hovedbygningen. Fløjen med gymnastiksalen er bygget op i 1934.

Vi har en velfungerende skolegård, som bliver brugt til rulleskøjter, vores mooncars, vores tre- og firehjulede cykler, bordtennisbord og basketbane. Her mødes vi også til fællesarrangementer, hvis ellers vejret er til det.

Omme bagved har vi vores legeplads. Her er der gynger, vipper, klatretove, to klatrevægge, basketball, forhindringsbane, fodboldbane, sandkasse, en gammel båd, en lang rutchebane og en beachvolleybane. Desuden har vi to legehuse og vi har adgang til en større sportsplads lige over vejen.