Bussen

Det kan ikke have undgået nogens opmærksomhed, at det har været lidt turbulent med det nye busselskabs opstart. Få dage før skolestart gik det op for os, at de tider vi havde fået oplyst før sommerferien, slet ikke passede med vores skema og ringetider. I en tæt dialog med busselskabet, fik vi ændret lidt i køreplanen og rettet lidt til i vores skema, så vi sikrede os, at alle børn kunne komme både til og fra skole. MEN der er bestemt plads til forbedringer, og derfor er jeg glad for, at de nu er i gang med at kigge alle ruterne igennem, så vi kan få det til at fungere bedre. Indtil de er klar med noget nyt og bedre kører bussen som først planlagt. Derfor kommer det til at kræve lidt tålmodighed, logistik og udholdenhed af både elever og forældre. Godt at vores elever er super gode til at hygge sig i bussen:-) 

Og virkelig dejligt at se og mærke hvordan alle forældre stod sammen og hjalp hinanden på kryds og tværs, da bussen ikke kørte d. 21/8. Det er ægte Friskole hjerte og ånd:-)