Reception

På fredag d. 3/2 - 2017 kl. 14 - 16 inviterer vi alle interesserede til reception. Vi skal fejre at Samsø Friskole nu har egen Naturbørnehave. Vi vil gerne vise de nyistandsatte lokaler frem og give alle mulighed for, at møde vores nye personale og alle børnene. Vi byder på snobrød og kage samt  kaffe/te/saft.

Vi glæder os til at se jer.

Så er Naturbørnehaven i gang

Så er vi igang:-) I dag åbnede vores fantstiske Naturbørnehave. 6 nye børnehavebørn har haft en skøn dag i nye spændende rammer og har allerede fået en helt masse nye "store" venner. Det er skønt at se,hvor nemt de leger og hygger sig sammen, og det er uden tvivl en gevinst for både skolebørn og børnehavebørn, at de fra nu af har hinanden. Tak til vores nye personale Kim, Signe, Jette og Kim for at gøre dagen tryg og sjov.

Børnehave på Samsø Friskole?

 

Skal Samsø Friskole lave børnehave, når Skovbørnehaven lukker? Det spørgsmål har vi over en længere periode stillet os selv og bestyrelsen på Samsø Friskole er gået aktivt ind i sagen. Der er ingen tvivl om, at vi på Samsø Friskole syntes, at det skal vi selvfølgelig, hvis der er opbakning til projektet fra nok børnefamilier. Selvfølgelig skal der fortsat være et pasningstilbud på Nordøen. Derfor inviterede vi mandag d. 24/10-2016 til informationsmøde og workshop på skolen. Vi havde lyst til at fortælle om vores ideer og tanker og ville gerne have en masse feedback fra kommende forældre og andre interesserede. Der var et fint fremmøde både fra skolen, fra interesserede forældre og fra folk fra Nordby som støtter op om ideen. Mange forældre er afhængige af et pasningstilbud på Nordøen og ønsker rigtig meget, at mange af Skovbørnehavens værdier bringes videre. Vi skal udnytte vores fantastiske rammer og prioritere udelivet højt. Vi vil kunne lave et unikt tilbud som bringer sammenhæng i hele børnelivet, med en glidende og meget naturlig overgang fra børnehave til skole. Både børnehavebørn og skoleelever, vil kunne få stor glæde af hinanden. Så det giver rigtig meget mening at kombinere de to institutioner og mange Friskoler rundt i landet gør det med kæmpe succes.
Mødet gav en masse energi på projektet og mange input, som vi kan arbejde videre med. Skovbørnehaven lukker d. 1/2- 2017 og vi forventer at stå klar med et godt alternativ, til Skovbørnehaven, som rigtig mange er utrolig kede af at miste. Vi håber selvfølgelig at de fleste af de børn som i dag går i Skovbørnehave vil fortsætte i Friskolens børnehave og børn og forældre fra andre steder er naturligvis også meget velkomne.
Hvis man ikke deltog til mødet mandag og ønsker mere information er man meget velkommen til at kontakte skoleleder Susanne Haugaard Petersen på 20881340 eller bestyrelsesformand Tamsin Fabricius på 51418849. Man må meget gerne allerede nu lave en uforpligtende tilkendegivelse til skolen om en indmeldelse. Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Det hjælper os i den videre planlægning